Kritik af Hjørrings administration

Det var ikke i orden, da Hjørrings borgmester Finn Olesen og kommunaldirektør Jesper Christensen på egen hånd underskrev en kommunal lejeaftale. Det fastslår chefrevisionen fra BDO Revision i en ny redegørelse.

<b>Underskrev lejeaftale</b>
De to skrev tilbage i maj sidste år under på en lejeaftale uden byrådet vidste noget om det.

<b>Kostede en halv million kroner</b>
Aftalen kostede kommunen en halv million kroner, og den efterfølgende hårde politiske kritik mod kommunaldirektøren har betydet, at han nu er fritaget for tjeneste.

<b>Knud Størup tilfreds</b>
En af kritikerne, Lokallistens formand Knud Størup er tilfreds med redegørelsen som indskærper over for administrationen i Hjørring Kommune at de administrative og politiske spilleregler fremover skal overholdes.

<b>Fremtiden uvis</b>
Kommunaldirektør Jesper Christensens fremtid i Hjørring kommune er fortsat uvis.

Flere nyheder fra TV2 Nord