Kritiserer endnu en gang arresten

Foto: Benny Kristensen (arkiv)

[size=3]Faren til den 21-årige mand, der natten mellem fredag og lørdag begik selvmord i Aalborg Arrest, kritiserer atter arresten efter han har læst sin søns afskedsbrev.[/size]

Jim Karlsen sidder med sin søns sidste brev i hænderne. Hans 21-årige søn begik natten mellem fredag og lørdag selvmord i arresten i Aalborg. Det er først nu, Jim Karlsen har magtet at læse sønnens afskedsbrev. Et brev, som ikke gør hans vrede over arrestens håndtering af hans søn, mindre.?Først blev jeg dybt ulykkelig og græd i 5-10 minutter. Min kæreste var der heldigvis, men så blev jeg opfyldt af en vrede, der siger spar to ? igen,? siger Jim Karlsen.
Årsagen er, at sønnen i afskedsbrevet hævder, at vagterne i arresten i Aalborg ?kørte på ham.?
?Han skriver direkte, at han var bange for dem. Og det synes jeg jo er frygteligt,? siger Jim Karlsen.
Samtidig hævder den 21-årige mand i afskedsbrevet, der fylder knap 1½ A4-side, at han under sin fængsling i arresten blev bæltefikseret uden mad og drikke i 48 timer.
?Altså, det er jo frygteligt at han kan skrive sådan noget. Det får mig jo bare til at blive ved med at kæmpe,? siger Jim Karlsen med grødet stemme.
Hos Aalborg Arrest ønsker arrestforvarer, Steen Væver, ikke at kommentere sagen yderligere, men siger i dag til TV2/Nord, at påstandene, der bliver fremsat i den 21-åriges afskedsbrev, ikke er i overensstemmelse med sandheden. Og mens sagen bliver undersøgt, har han ikke yderligere kommentarer.
Jim Karlsen har dog svært ved at forestille sig, at ordene i hans søns allersidste brev, skulle være usande.
?Altså, jeg kan ikke forestille mig at han skriver sådan noget og hænger sig, og det så ikke passer! Det kan jeg ikke forestille mig. For det er jo et afskedsbrev. Så jeg tager det, han siger, som hundrede procent sandhed ? indtil det modsatte er bevist,? siger Jim Karlsen.
Hans 21-årige søn bliver begravet på lørdag i Sæby.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord