Kroat ny spiller i VEB

Foto: Eframe.dk

[size=3]Vendsyssel Elite Badminton forstærker sig med Zvonimir Durkinjak fra Kroatien. [/size]

Zvonimir er 23 år og double-specialist. han ligger nr. 46 på verdensranglisten i mixeddouble og nr. 56 i herredouble. Det skriver VEB søndag i en pressemeddelelse.

- Zvonimir skal netop spille mixed- og herredouble på vores ligahold. Han passer fint ind. Han brænder for det og vil gøre alt for at få succes, vurderer VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Kroatien er kendt som en sportsglad nation, men badminton er dog en lille sportsgren i Zvonimir Durkinjaks hjemland. Ikke desto mindre har den 23-årige spiller fra Zagreb gjort sig positivt bemærket i de internationale turneringer i Europa.

Alene i den forgangne sæson kvalificerede han sig syv gange til semifinalerne, og i Slovenien og Kroatien lykkedes det ham at stryge helt til tops i mixeddouble sammen med Stasa Poznanovic, ligeledes Kroatien. 

- Vi har bemærket, at han markerer sig positivt, og det bliver en spændende spiller at følge i Badmintonligaen, vurderer Peter R. Jensen.

Zvonimir Durkinjak deltager i den kommende uge ved VM i London. Her har VEB fire spillere med. De tre andre er Thomas Laybourn, Eric Pang og Yao Jie.

VEB indleder sæsonen 1. september hjemme i Arena Nord i Frederikshavn mod Lillerød.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord