Kronhjort skudt ulovligt

Overtrådte jagtreglerne og skød kronhjort i Nørlund Skov før solopgang.

En kronhjort blev mandag tidlig morgen skudt i Nørlund Skov af en gruppe krybskytter, som stik imod alle reglerne gik på jagt inden solopgang.

Det fortæller Skovfoged i Nørlundfonden, Jan Christensen.

Han blev kontaktet af en nabo i området, som havde hørt skud og set en flok mennesker skyde før solopgang, og det er ulovligt. Jan Christensen fandt kort tid efter den døde kronhjort inde i skoven.

Sagen er meldt til politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland