Kronprins protektor for Tall Ship Races

Kronprins Frederik skal endnu engang være med, når Aalborg skal være vært for Tall Ship Races.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har endnu engang sagt ja til at være protektor, når Tall Ship Races rammer Aalborg.

Aalborg har flere gange været vært for verdens største kapsejlads. Alle gangene har Kronprins Frederik været protektor.

- Det er en stor glæde for byen og arrangementet, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har takket ja til at være protektor for The Tall Ships Races 2015 i Aalborg. Kronprinsen har en stor maritim interesse, og det royale engagement i The Tall Ships Races 2015 er med til at gøre begivenheden endnu mere eventyrlig og festlig, siger borgmester i Aalborg Kommune, Henning G. Jensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland