Se billederne: Kronprinsessen til Royal Run

Foto: Tommy Hald

Kronprinsesse Mary er ankommet til Aalborg i forbindelse med Royal Run. Her skal hun løbe hele to distancer.

Kronprinsesse Mary er ankommet til Aalborg, hvor hun skal løbe med de 13.000 andre deltagere i Royal Run. Mary har stillet sig den udfordring i årets Aalborg, at hun skal løbe hele to distancer. 

Det var fint og hyggeligt. Mine ben var lidt tungere, end jeg havde forventet.

Kronprinsesse Mary, efter fem kilometers-ruten

Hun starter med at løbe fem kilometer med aalborgenserne og alle de tilrejsende fra hele Nordjylland. Derefter følger hun op med ruten 'One Mile', som hun skal løbe sammen med nogle helt særlige mennesker. 

Den første distance på fem kilometer kom hun igennem på 26 minutter og 56 sekunder.

- Det var fint og hyggeligt. Mine ben var lidt tungere, end jeg havde forventet, sagde kronprinsessen til TV2 mens hun grinede.  

Den anden distance skal hun nemlig løbe med 40 børn fra Julemærkehjemmet i Hobro. Julemærkehjemmene er en af de sager, der står kronprinsessens hjerte nær. Hun er protektor for stedet, og børnene fra hjemmet skal altså løbe 'One Mile' med Mary i årets Royal Run.

- Det er fantastisk at være med i noget, der er så stort og meget større end hver enkelt af os, siger kronprisessen til TV2. 

00:24 Luk video

Og det var naturligvis også noget børnene fra julemærkehjemme glædede sig til. 

- Jeg er meget nervøs for, hvordan det skal gå, men jeg tror nok det skal blive godt, fortæller Emma Foldager Rasmussen kort inden start. 

- Jeg er lidt nervøs for det. 

Hvorfor?

- Fordi det er sådan en berømthed, fortæller Mette Bach kort inden afgang. 

Kronprinsessen blev modtaget af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen, da hun ankom til Aalborg. Han stiller samtidig ved startlinjen til Royal Run sammen med kronprinsessen.

Mary blev modtaget af borgmester i Aalborg Thomas Kastrup-Larsen. Foto: TV2 Nord

Kronprinsesse Mary ved startlinjen til den første distance på fem kilometer.  Foto: TV2 Nord

Kronprinsessen er på dette billede lige over halvejs på fem kilomter-ruten. Foto: TV2 Nord

Kronprinsesse havde efter den første distance stadig overksud til at kramme og snakke med de mange fremmødte. Foto: TV2 Nord

Mary sørger for at hilse på så mange som muligt, der er mødt op for at heppe. Foto: TV2 Nord

Mary stiller til start på 'One Mile' med 40 børn fra julemærkehjemmet i Hobro. Foto: TV2 Nord

Kronprinsessen sørger under hele ruten, for at alle er med. Hun stopper flere gange og løber tilbage for at følges med nogle af de andre børn fra hjemmet, der kæmper sig igennem ruten. Foto: TV2 Nord

Her er kronprinsessen lige ved at nå i mål på 'One mile' med børnene fra julemærkehjemmet. Foto: TV2 Nord

Kronprinsessen delte på kongehustes instagramprofil dette billede, da hun var på vej til Nordjylland.

Royal Run foregår i Aalborg og har lukket store dele af byen ned hele dagen. Løbsnumrene er fuldstændig udsolgt, men man kan stadig nå at heppe på de mange løbere. Her kan du se de præcise ruter. 

  Foto: Royalrun.dk

Forsiden lige nu