Kronprinsparret kommer til Nordjylland

Skagen, Hanstholm og Hirtshals får alle æren af at være værtsbyer, når Kronprinsparret tager til Nordjylland med kongeskibet Dannebrog til sommer.

I alt fire jyske havnebyer er værter ved de kongeliges besøg, der starter i Skagen den 22. august. Dagen efter er der et tilsvarende bybesøg i Hanstholm, mens den tredje fiskerby, Hirtshals, får besøg af de kongelige den 25. august.

Derudover deltager Kronprinsparret fredag den 26. august i åbningen af Aarhus Festuge.

Besøgene i de nordjyske havnebyer og Aarhus er endnu ikke planlagt i detaljer. Derfor kan hoffet endnu ikke oplyse, om kronprinsparrets i alt fire børn, prins Christian på fem, prinsesse Isabella på tre år og deres to små tvillingesøskende, der skal døbes den 14. april, er med på togtet.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland