Blev mester i sin debutsæson: Nu er Allan Kuhn fyret

Mesterskab ikke nok: Allan Kuhn er fritstillet fra Malmø FF

Fodboldholdet Malmö FF blev for godt tre uger siden svenske mestre for 19. gang i klubbens historie. I front for holdet stod Allan Kuhn, der i januar trådte til som cheftræner i klubben og forlod dermed AaB, hvor han var assistenttræner.. Han afløste Åge Harreide, der skulle være dansk landstræner, og blev i sin debutsæson mester med holdet. Nu er han fyret og fortid i klubben.

Malmö FF skriver på klubbens hjemmeside, at det er ledelsen, der i sin evaluering af den forgangne sæson er kommet frem til, at det er andre lederegenskader, der skal til for at lede Malmö FF i 2017. 

- Allan Kuhn har en varm personlighed, en stor fodboldkundskab og tog vores nittende svenske mesterskab. Nu bedømmer vi, at vi behøver et andet lederskab for at kunne tage fortsatte skridt med et nyt niveau for Malmö FF, udtaler Daniel Andersson, der er sportschef i Malmö FF til hjemmesiden.

Klubben skriver videre, at man takker Allan Kuhn for sin indsats for klubben og at man ønsker ham held og lykke med den fortsatte karriere.

Klubben arbejder allerede nu på at finde en erstatning for Kuhn.

Allan Kuhn var nomineret til titlen som Årets Træner i svensk fodbold og endte som nummer tre i den konkurrence, og fyringen af den tidligere AaB-assistent som et lyn fra en klar himmel. 

Det var det svenske medie Expressen, der fredag som de første bragte historien om at Kuhn kunne være fortid i Malmö Ff og at klubben allerede havde været i kontakt med flere potentielle afløsere.

Ifølge avisen er det uro og utilfredshed i spillertruppen, der er grunden til at klubbens ledelse besluttede at sende Allan Kuhn på porten. 

TV2 Nord besøgte Allan Kuhn i Malmø, da han i januar indtog træningsbanen for første gang og blev budt velkommen af op mod 1500 Malmö FF-fans. Det indslag kan du se herunder.

Allan Kuhn blev mødt af jubel og fyrværkeri, da han gik på banen til den første rigtige træner med sin nye titel som cheftræner for den svenske klub Malmö FF. Der var mødt næsten 1500 fans op for at se den første træning efter vinterpausen og for at se den nye træner an.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland