Kulden nærmer sig rekord - minus 15 i Aars i nat

Natten har været rekordkold. Ikke siden 2013 har der frosset så meget, og Aars målte -15 grader.

I Midtjylland har man i nat målt -16 grader, og det er det koldeste, der er målt i Danmark i tre år. Grunden til kulden er polarluft over landet, klart vejr og snedækket, forklarer TV2 vejret. 

Nattens kulderekord blev målt i Isenvad ved Ikast, hvor kviksølvet lagde sig til ro ved -16,3 grader, og det er vinterens hidtil laveste temperatur. 

I Aars var nattens kulde i nat nede på minus 15 grader, og det står i kontrast til vejret ved Blåvandshuk, hvor der er tøvejr.

Blåvandshuk var klokken syv Danmarks varmeste sted med 0,6 grader. 


Seneste nyt

fra Nordjylland