Kulturchef stopper

Thomas Østergaard stopper med øjeblikkelig virkning som kultur- og fritidschef i Frederikshavn Kommune.

Det sker ifølge kanalfrederikshavn.dk efter gensidig aftale mellem Frederikshavn Kommune og Thomas Østergaard.

- Thomas Østergaard og jeg tager afsked med stor respekt og gensidig tilfredshed med det tidligere arbejde og fratrædelsesprocessen. Jeg ønsker Thomas alt godt i sit fremtidige virke, lyder det fra direktør for Kultur og Fritid, Heidi Becker-Rasmussen til kanalfrederikshavn.dk.

Thomas Østergaard tiltrådte stillingen 1. august 2009 og satte mange spændende skibe i søen, inden han blev sygemeldt med stress i foråret. Han kom dog relativt hurtigt tilbage på arbejde, men nu forlader han altså Frederikshavn Kommune for at søge nye udfordringer.

Afdeldingsleder Jakob Dalsgaard vil indtil videre være konsitueret som Kultur- og Fritidschef.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord