Kulturformand om offentlig millionstøtte: - Det er en investering

Det koster knaster i millionklassen af de offentlige skattekroner, når Nordjylland afholder store internationale events.

Når U21-EM, Tall Ships Race eller golfturneringen Made In Denmark kommer til Nordjylland, koster det kassen for de nordjyske borgere. Der bliver nemlig brugt offentlige midler i millionklassen, når der skal afholdes internationale events.

Specielt Aalborg Kommune har i løbet af de seneste år brugt store summer på forskellige begivenheder. Men selvom prisen er høj, kan det klart betale sig, mener formanden for Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune, Mads Duedahl.

- Det er vigtigt, at vi tør at investere i begivenheder og enkeltstående events, så vi kan gøre folk opmærksomme på, at Aalborg Kommune er et sted, hvor der sker noget. Det er noget af, der kan være med til at skille Aalborg fra andre byer i Danmark og få folk til at bosætte sig her, siger Mads Duedahl.

Den holdning deler markedsføringsspecialist Thomas Fedder. Ifølge ham generer de store begivenheder så meget omtale, at investeringen ofte er pengene værd.

- Omtalen giver en masse intern markedsføring og giver en god selvforståelse til byen. Så giver det en eksterne effekt ved en masse markedsføring udadtil, siger Thomas Fedder.

På mandag afholder Cold Hawaii et World Cup-stævne. Det koster omkring to millioner kroner i alt, og af dem bliver cirka halvdelen betalt af offentlige midler.


Seneste nyt

fra Nordjylland