Kunstmuseum flytter på banegården

Kunsten i Aalborg skal restaureres. Imens flytter museet ind på banegården og ud i byen. Restaureringen er først slut i efteråret 2015.

Fra 1. juni vil kunstmuseet Kunsten flytte til banegården i Aalborg.

Her får museet kontorer, men også udstilling, mens museet restaureres.

Restaureringen forventes at vare fra 1. juni 2014 til efteråret 2015.

Imens vil publikum i stedet kunne opleve kunsten ude i byen. Der vil blive udstillet i ventesalen og det tidligere billetsalg på banegården, men planerne slutter ikke der.

Under overskriften "Kunsten to go" vil museet rykke ud, hvor der i forvejen kommer mange mennesker. Det ligger i forvejen fast, at museet kommer til at samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Nibe Festival og en række andre danske museer.

Flere nyheder fra TV2 Nord