KunstVedKanalen åbner i aften

I Løgstør lægger udstillerne lige nu sidste hånd på deres kunstværker, så er der klar til åbningen i aften.

En ny kunstudstilling bliver i aften indviet i Løgstør. Seks kunstnere har ladet sig inspirere af Frederik VII-kanalens historie og naturen omkring den, og de kommer med hvert deres meget forskellige bud på kanalens betydning for området.

Det er blevet til i alt fem værker, som er placeret på hele strækningen fra Løgstør til Lendrup.

- Alene fordi området er et af Vesthimmerlands mest velbesøgte rekreative områder ved vi, at værkerne vil blive bliver set af mange tusinde besøgende. Mange fra nærområdet har deres daglige gang på stierne ved kanalen, og vi håber, alle vil lade sig betage og forundres over værkerne siger Hardy Jensen, som er medinitiativtager til KunstVedKanalen.

Alle kunstnere bor eller har rødder i Nordjylland: Den Hemmelige Kunsthal, Marit Benthe Norheim, Bruno Kjær, Peter Max-Jakobsen. Og kunstnerne har stor erfaring med LandArt. Dertil er de unge kunsttalenter, videokunstneren Helena Sokol og lydmanden Frederik Saar, inviteret med i projektet.

Projektet har en lang række lokale samarbejdspartnere og er bl.a. støttet af KulturKanten under Region Nordjylland. Senere i projektet vil "Børns møde med kunsten" i samarbejde med den progressive Overlade skole og arrangøren til september invitere børn fra Vesthimmerlands skoler til at 'lege' med KunstVedKanalen og blive klogere på såvel kunst, håndværk, krop, natur som historie.

Åbningstalerne klokken 19 holdes af Folketingsmedlem og aktiv Kulturpolitiker Flemming Møller Mortensen, Borgmester Knud Kristensen og Formand og initiativtager til foreningen KunstVedKanalen, Troels Laursen.


Seneste nyt

fra Nordjylland