Kusk stopper i AaB på grund af alkoholproblem

Efter blot tre måneder i AaB stopper den 48-årige Søren Kusk i jobbet som talentkoordinator hos Superligaens tophold.

- Jeg erkender, at jeg har lavet fejl og dummet mig i AaB. Specielt over for Lynge (Jacobsen, red.) og de andre personer i AaB, der har vist mig tillid. Mere ønsker jeg ikke at udtale mig om den sag, siger Søren Kusk til Ekstra Bladet.

For to år siden sagde Søren Kusk farvel til cheftrænerposten for Sønderjyske, fordi han blev taget for spritkørsel.

- Jeg er nået til den erkendelse, hvor jeg må kalde mig alkoholiker. Det er en sygdom jeg har udviklet over de seneste mange år. Og det er jeg simpelthen nu nødt til at gøre noget ved, siger Søren Kusk, der nu tager konsekvensen og får professionel hjælp.


Seneste nyt

fra Nordjylland