KV13 og hva? så?

Kan vi som borgere mærke en forskel i hverdagen, nu hvor vi har valgt nye byrødder?

For præcis en uge siden valgte et rekordstort antal nordjyder ligesom resten af landet de politikere, der de næste fire år skal varetage de nordjyske kommuner og regionen. Men hvem er de nye politikere, og vil vi som borgere mærke forskel på det nye politiske landkort efter nytår, når de nye byråd træder til.

Det handler denne udgave af Nyhedsmagasinet Konsekvens om, hvor vært Bo Storm Madsen har inviteret et hav af nye og erfarne politikere i studiet til debat om, hvad sker der nu.

Faktum er, at nogle kommuner skifter farve, en rød borgmester afløser en blå og omvendt. Ligesom på landsplan er det også i Nordjylland primært Venstre og Socialdemokraterne der deler magten. Eneste undtagelser er Rebild, der ender som et kludetæppe med en radikal borgmester, og Læsø hvor Lokallisten sætter sig ved bordenden - og så er Vesthimmerland stadig Konservativ.

Nordjylland er denne gang er blevet en anelse mere blå. Venstre-kommunerne er i fremtiden Brønderslev, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø og Thisted, , mens de socialdemokratiske er Hjørring, Frederikshavn og Aalborg. Ligesom i resten af landet fik Enhedslisten et rigtig godt valg og sidder nu med i byrådene i syv ud af de 11 nordjyske kommuner.

Vi springer i kølvandet på KV13 i Nyhedsmagasinet Konsekvens.

Se med i aften på TV2/Nord fra kl. 19.30. Vi udvider og sender politisk debat frem til 20.30


Seneste nyt

fra Nordjylland