Kvinde berøvet på åben gade

To helt unge rev taske fra 29-årig i Hjørring

En 29-årig kvinde var udsat for røveri i en smøge mellem Strømgade og P. Nørkærs Plads i Hjørring midtby kort før middag fredag.

Kvinden kom gående med sin tre-årige søn, da sønnen blev skubbet omkuld af en ung mand, mens en anden mand rev tasken fra kvinden. Tasken indeholdt 850 kr. og en mobiltelefon. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

De to mænd beskrives som 16-18 år, almindelige af bygning. Den ene har sort hår, sandysnligvis farvet.

Hjørring Politi vil gerne tale med eventuelle vidner på t telefon 96231448.

Har du et godt tip?