Kvinde blev voldtaget på skift af tre mænd

Kvinden blev voldtaget på en adresse i Hjørring i oktober i fjor.

En kvinde blev udsat for fire voldtægter samme nat. Tre mænd er tiltalt i sagen.

En grov sag om en firedobbelt voldtægt skal for retten i Hjørring.

En 25-årig afrikansk kvinde blev natten til 25. oktober sidste år udsat for fire voldtægter i træk. Det viser anklageskriftet forud for retssagen ifølge P4 Nordjylland. Under voldtægten blev hun udsat for trusler om slag og knivstikkeri. Voldtægterne skete på en adresse i Hjørring.

I alt tre mænd, der alle stammer fra Eritrea, er tiltalt for at stå bag voldtægten. Anklageren ønsker de tre mænd idømt fængsel og udvisning af landet.

Kvinden sov i et værelse, da hun blev vækket af en 27 årig mand, der truede kvinden med kniv. Derefter blev kvinden voldtaget på skift hele fire gange.

Sagen begynder i retten 8. februar.

Flere nyheder fra TV2 Nord