Kvinde dømt for sex med 13-årig dreng

I en yderst sjælden sag om en kvinde, der har haft sex med en mindreårig, blev en 27-årig kvinde fra Mors tirsdag idømt tre måneders betinget fængsel for at have haft sex med en 13-årige dreng fem til ti gange.

Det skriver nordjyske.dk

Forholdet udviklede sig i løbet af to en halv måned i efteråret 2009.

Kvinden tilstod forholdene, og i byretten i Thisted fortalte hun, at de to var bekendte, og da drengen begyndte at kontakte hende udviklede det sig stille og roligt til et decideret forhold.

Morsingboen, der dengang var 25 år, forklarede også, at hun først troede, drengen var 16-18 år. Efter en måneds tid fortalte han, at han altså kun var 13-år, men alligevel afsluttede hun ikke forholdet.

Kvinden modtog dommen og skal også betale 10.000 kroner i erstatning til den nu 15-årige dreng.


Seneste nyt

fra Nordjylland