Kvinde dræbt i bilulykke efter frontalt sammenstød i Sindal

Det er endnu uvist, hvad gjorde, at de to biler kørte sammen.

En 62-årig kvinde er fredag eftermiddag blevet dræbt i en bilulykke på Ugiltvej ved Sindal, hvor to biler kørte frontalt sammen. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, til TV2 Nord. 

I bilen sad også den afdøde kvindes mand, som blev alvorligt kvæstet. Det var manden, der kørte bilen.

I den modsatte bil var der ingen alvorligt tilskadekomne. 

Nordjyllands Politi blev kaldt ud til ulykken omkring 14.30. Det er endnu uvist, hvad der var årsag til, at de to biler kørte sammen.

Bilinspektørerne er lige nu på stedet for undersøge omstændigerne af ulykke.  

De pårørende til den dræbte er underrettet. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland