Kvinde fængslet for seksuelt misbrug af børn

En 26-årig kvinde er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for seksuelt misbrug af flere børn i Vendsyssel. Kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring onsdag. (Opdateret)

Den 26-årige kvinde er ifølge TV2/Nords oplysninger i familie med de børn, som hun har udsat for seksuelt misbrug. Oplysningerne om sagen er stadig meget sparsomme, men der er i følge oversigten fra retten tale om en sigtelse for anden kønslig omgang end samleje.

Kvinden blev anholdt tirsdag kl. 12.33

Børnene er tvangsfjernet. Politiet kom på sporet i december måned sidste år, hvor Hjørring Kommune kontaktede politiet. Det skete på baggrund af en indberetning fra en omsorgsperson.

Ifølge anklager Peter Rask er der formentlig er flere anholdelser på vej, og derfor har han af hensyn til den videre efterforskning begæret dobbelt lukkede døre i grundlovsforhøret. 

Sagen har ifølge TV2/Nords oplysninger ikke tilknytning til hverken sagen fra Rebild, som kom frem tirsdag eller den såkaldte Ny Brønderslev-sag, hvor fire mænd fra Vendsyssel i øjeblikket sidder varetægtsfængslet for misbrug af blandt andet en 11-årig pige.


Seneste nyt

fra Nordjylland