69-årig kvinde er i livsfare efter ulykke med ajlebeholder

Arkivfoto. Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)

En mand fandt sin kone liggende livløs i en gammel vandfyldt ajlebeholder på familiens landejendom ved Hundborg nær Thisted. (Opd.)

En 69-årige kvinde er i livsfare, efter hun faldt i en fem meter dyb vandfyldt ajlebeholder. Ulykke udspillede sig i Hundborg ved Thisted onsdag eftermiddag, da et ældre ægtepar ved deres ejendom forsøgte at fange en kalv, der var sluppet løs.

Manden fandt sin kone liggende livløs i den vandfyldte ajlebeholder.

Kvinden blev reddet op af redningsberedskabet, og genoplivet af redningspersonale. Hun er bu blevet fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.

- Det er en tragisk ulykke. Status er, at hun stadig er i livsfare, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ajlekuglen er fem meter dyb og var altså fyldt med vand. Ifølge politiet skete ulykken, da den 69-årige kvinde forsøgte at stoppe kalven med den træpalle, der var låg på ajlekuglen, hvorefter hun endte i beholderen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord