Kvinde klippet fri efter solouheld

En 25-årig kvinde kørte her til eftermiddag galt ved Pandrup, men hun er uden for livsfare.

Kort før klokken tre tirsdag eftermiddag kørte en 25-årig kvinde fra Aalborg i grøften ved Pandrup. Det var et solouheld, hvor der ikke var andre involveret, og det er uvist, hvad der var skyld i, at kvinden kørte galt.

Redningsmandskabet på stedet besluttede at klippe kvinden fri, da den 25-årige kvinde havde nakkesmerter.

- Det er en singleuheld, hvor der er teknisk fastklemt. Redningsberedskabet har besluttet, at klippe bilen op for at få kvinden fri, og det ser selvfølgelig voldsomt ud, men der er tilsyneladende ikke sket noget alvorligt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Det er uvist, hvad der har været skyld i, at kvinden kørte i grøften, men ifølge vagtchefen kan det være den skarpe sol, der har blændet hende.

En halv time efter, at kvinden var ankommet til sygehuset, blev udskrevet igen.

Uheldet har ikke haft betydning for trafikken


Seneste nyt

fra Nordjylland