Kvinde kørte op i skraldebil

Tidligt i morges kørte en personbil ind i en skraldebil i Terndrup. Den kvindelige fører er uden for livsfare.

Omkring klokken halv seks i morges svingede en skraldebil fra Aalborgvej i Terndrup ind på en mindre vej, og kørte der sammen med en kvindelig billist. Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, har skraldebilen ikke orienteret sig ordentligt, inden han krydsede over den modsatte kørebane.

- Han skal svinge til venstre ad en mindre vej, og kører i den forbindelse ind over den modsatte vejbane, og det er det, der forsager uheldet, siger vagtchef Åge Pedersen.

Kvinden, der ikke skulle være kommet alvorligt til skade, er nu bragt til undersøgelse på sygehuset.


Seneste nyt

fra Nordjylland