Kvinde overfaldet med jernrør

En 43-årig kvinde blev fredag aften overfaldet i sit hjem i Gistrup.

Den 43-årige kvinde blev overfaldet i hjemmet på Knuden i Gistrup, mens hun lå og sov. Kvindens 49-årige ekskæreste brød ind i hjemmet og slog hende flere gange, hvorefter han pressede et jernrør mod hendes hals og truede hende på livet, oplyser vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi.
 
En nabo fik alarmeret politiet, som kort tid efter kunne anholde den 49-årige mand, og sigte ham for indbrud, vold og trusler på livet.


Seneste nyt

fra Nordjylland