Kvinde sigtet for at stikke kæreste med kniv

Arkiv. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

En 41-årige kvinde er varetægtsfængslet i fire uger.

En 41-årige kvinde er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter hun var fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring.

Kvinden er sigtet efter straffelovens paragraf 245 om vold, da politiet mener, at hun stak sin mandlige kæreste ned med en kniv. 

Det oplyser anklagerfuldmægtig ved Nordjyllands Politi Sofie Stokholm.

Manden blev efterfølgende behandlet på hospitalet, men har ikke været i livsfare. Strafferammen for paragraf 245 går helt op til seks år.

Den 41-årige kvinde kærede efterfølgende kendelsen til Landsretten. 

Forsiden lige nu