Kvinde sov, mens komfur brød i brand

En kvinde forlod sit gaskomfur, og der opstod brand i køkkenet.

Slukningsmandskab fra Beredskabscenter Aalborg blev i eftermiddag kaldt ud til en brand i en etageejendom i Vestbyen. En kvinde havde sat mad over på sit komfur, men forlod så køkkenet og faldt i søvn. Hun blev vækket af røgen fra køkkenet, da der gik ild i komfuret.

- Hun forsøger selv at slukke det, men på et tidspunkt er der så meget røg i lejligheden, at hun er nød til at opgive og forlade køkkenet, siger indsatslederen fra Beredskabscenter Aalborg.

Kvinden fik lukket døren til køkkenet, og det forhindrede ilden i at sprede sig, så da slukningsmandskabet kom frem og fik slukket ilden, var der ifølge indsatslederen kun sket begrænset skade på køkkenet.

Den unge kvinde blev kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.


Seneste nyt

fra Nordjylland