To kvinder bygger bålsted og vinder Gør-Det-Selv-Mesterskab

Dette hjemmebyggede bålsted har sikret Helle Nielsen fra Svenstrup en guldmedalje i Gør-Det-Selv-Mesterskaberne.

Helle Nielsen fra Svenstrup er onsdag blev hædret med en guldmedalje og 15.000 kroner for sit hjemmebyggede bålsted.

- Vi er to piger, der har stået for projektet, og derfor er det lidt sejt, at vi går hen og vinder kategorien Den Svære. Vi har skabt et for os helt eventyrligt bålsted, lige som vi har drømt om, og når jeg ser på de mange andre projekter i konkurrencen, bliver jeg ekstra stolt over og glad for, at vi har vundet, lyder det fra Helle Nielsen.

Flere end 1000 personer har stemt på Helle Nielsens bålsted som vinder i kategorien ”Den Svære”. Det er byggemarkedet SILVAN, der har hædret vindere for gør-det-selv-byggeprojketer i tre forskellige kategorier.

quote Vi er to piger, der har stået for projektet, og derfor er det lidt sejt, at vi går hen og vinder

Helle Nielsen, Svenstrup

Helle Nielsen fra Svenstrup kan således indkassere 15.000 kroner til byggematerialer og værktøj for et helt eventyrligt bålsted, der kommer til at danne ramme om familiens udeliv hele sommeren. Bålstedet er bygget op som en hel terrasse og er teknisk set en ret svær konstruktion, hvorfor projektet løb med guldmedaljen i kategorien ”Den Svære”, skriver SILVAN i en pressemeddelelse.

Helle Nielsen har været ”mesterbygger” på det svære projekt med at tegne og opføre bålstedet og terrassen, som for hende har været et både sjovt og udfordrende projekt.

quote Danskerne er ét af Europas mest ihærdige og dygtige gør-det-selv-folk, og vinderprojekterne er et godt vidnesbyrd om den skabertrang, der er rundt om i hjemmene.

Lars Buch Sørensen, regionschef, SILVAN

SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskaber er landets største konkurrence for fingersnilde danskere.

- Også i år har vi været imponerede over, hvor gode, gennemarbejdede og kreative projekter, deltagerne har indsendt. Danskerne er ét af Europas mest ihærdige og dygtige gør-det-selv-folk, og vinderprojekterne er et godt vidnesbyrd om den skabertrang, der er rundt om i hjemmene. Vi er stolte over at kunne bidrage med know-how, materialer og værktøj og ønsker vinderne et stort tillykke. De har virkelig fortjent præmierne, siger Lars Buch Sørensen, der er regionschef i SILVAN.

I kategorierne Den Lette og Den Sjove er det henholdsvis Janus Berg fra Haslev og Mads Hindsgavl fra Silkeborg, der hver især kan indkassere et gavekort på 15.000 kroner og en guldmedalje. De har designet og bygget en køkkenhave og et sejlende vildmarksbad.

Hele 1.515 projekter har i alt været tilmeldt konkurrencen.


Seneste nyt

fra Nordjylland