Kvindeskelet fundet

Aalborg Historiske Museum har gjort et udsædvanligt fund på det areal, hvor det nye super sygehus efter planen skal opføres i Gistrup syd for Aalborg. Man har nemlig fundet et mere end 2000 år gammelt kvindeskelet.

Efter en forundersøgelse sidste år fandt man ud af, at der skulle ligge en velbevaret bronzealder boplads, men pludselig finder museums folkene en utrolig velbevaret jernaldergrav.
 
I graven ligger et kvindeskelet, og ud fra de første beregninger stammer det helt tilbage fra Kristi fødsel, så over 2000 år gammel.

- De knoglerester, der i første omgang er dukket op, er utrolig velbevaret, trods de mange år i undergrunden, fortæller museumsdirektør Torben Trier fra Aalborg Historiske Museum.
 
Og der møder museumsfolkene endnu en artig overraskelse, da de graver videre, for det viser sig, at der i graven er antydning af en barnegrav. Derudover er der adskillige lerkrukker og andre bevaringsværdig genstande fra både bronze og jernalderen.
 
Museumsdirektør Torben Trier fra Aalborg Historiske Museum er meget begejstret over fundene, og især over at man har udsædvanligt god tid til at grave videre og finde flere værdifulde ting fra fortiden.
Det er nemlig endnu ikke helt besluttet, hvornår man starter udgravningen til det nye supersygehus. 
 
Derudover er arealet, hvor man graver, det største sammenhængende område, museet nogensinde har oplevet at skulle gennemføre et gravearbejde på.
   
 


Seneste nyt

fra Nordjylland