Kystsikring i gang ved Nr. Lyngby

Arbejdet med at sikre klinten ved udsatte sommerhuse er i gang.

Arbejdet med at etablere en kystsikring med pilebunter på kysten ved Lønstrup er nu gået ind i slutfasen.

I november sidste år gravede Kystsikringsforeningen Nørre Lyngby en række pilebunter ned i stranden ved Nørre Lyngby. Arbejdet blev bremset af vejret, så først nu er de gået i gang med færdiggørelsen af arbejdet, hvor de opbygger kystsikringen helt inde ved foden af klinten.

Samtidig kan kystsikringsforeningen se resultatet af de pilebunter, der blev gravet ned sidste år.

Sommerhusene har i en årrække været centrum for en række dramatiske hændelser, når stormene har raset og ædt af klinten. 

Jørgen Jørgensen fra Kystsikringsforeningen i Nr. Lyngby

I mange tilfælde er sommerhusene ganske enkelt styrtet i havet, og det er det, man nu håber på at kunne undgå. 

Herunder kan du se nogle af de tidligere indslag fra stedet, hvor de katastrofale påvirkninger af kysten, der endte med at koste sommerhusejerne deres huse. 

2. juledag gjorde den kraftige blæst med vindstyrke af stormstyrke nyt stort indhug i skrænten ved Nørre Lyngby. Det gik blandt andet ud over skrænten tæt ved Jørgen Jørgensens hus, der ligger mindre end 20 meter fra skrænten.
Nu går det ikke længere. Hjørring Kommune har givet ejerne af tre af de udsatte sommerhuse i Nørlev og Nørre Lyngby et nedrivningspåbud.

Seneste nyt

fra Nordjylland