Lå hjælpeløs i havnen

En 22 årig mand fra Aalborg lå i morges i flere timer i vandet i Aalborg havn, inden han blev reddet op af en politipatrulje, der måtte bruge et reb, fordi redningskransen var ødelagt af hærværk.

Den 22 årige, der i fuldskab var faldet i havnen i forbindelse med at han ledte efter en taxa lå ud for Stuhrs Brygge ved Utzon Centeret, da en beboer fra området omkring klokken 05 hørte ham råbe om hjælp. Beboeren tilkaldte politiet, som da de nåede frem opdagede at den redningspost, der var i nærheden var blevet udsat for hærværk og at redningskransen var væk.

Betjentene fandt derfor noget reb og lavede en løkke, der kunne bruges til at få den 22 årige op af vandet. Han var afkølet og blev efterfølgende kørt på sygehuset.


Seneste nyt

fra Nordjylland