Laboratorium kan klare op til 20.000 volt: Skal holde Danmark førende på energiområdet

02:00

Et nyt laboratorium til elektriske forsøg blev i dag indviet på Aalborg Universitet. Her skal de teste og udvikle nye dele til havvindmøller så Danmark kan bibeholde positionen som førende i vindenergi.

Foto: Johnni Isaksen

1 af 2

Institut for Energiteknik kunne mandag indvie deres nye laboratorium på Aalborg Universitet. Her kan der testes elektriske spændinger i op til 20.000 volt.

En stor grå, sikret bygning blev mandag indviet på Aalborg Universitet. Her er et nyt testlaboratorium klar.

- Det er en af de små ting, som gør, at Danmark samlet set kan bevare en føringsposition, siger Claus Leth Bak, professor, Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet.

Danmark er et af de førende lande, når det kommer til vindenergi. Og hvis vi skal blive ved med at være det, så skal man kunne teste og udvikle i større formater, end man gør i dag.

- Man vil kunne optimere det meget, hvis man øger spændingen. Men de nye apparater til de høje spændinger, de er ikke udviklet i dag og det er dem vi vil udvikle, siger Claus Leth Bak.

I det sikre testlaboratorium vil forskere være beskyttet for spændinger på op til 20.000 volt. Til sammenligning er der 320 volt i en almindelig stikkontakt.

Og det er vigtigt, at vi kan det i Danmark, så vi ikke ryger ned af rangstigen i forhold til vind- og bæredygtig energi.

- Vi er nødt til at være på forkant med at lave apparater, der gør vindmøllerne bedre og mere effektive og dermed billigere. Hvis ikke man har laboratorierne, der skal bruges for at kunne det, så bliver man hægtet af, og så bliver vi overhalet af kineserne, siger Claus Leth Bak.

Det nye laboratorium har kostet 14 millioner kroner.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord