Regionsrådsformanden er overbevist. Med indsættelsen af en lægebil så er også Vendsyssel godt kørende, når det gælder det akutte beredskab.

Flere sætter dog spørgsmål ved om pengene er givet rigtigt ud.

- Den der lille ekstra sikkerhed og den ekstra faglighed der ligger i, at man har lægen helt fremme på stedet, den er fin. Men det koster jo rigtig mange penge, siger regionsrådsmedlem Per Larsen (Kons.).

I en lægebil er der både en paramediciner og en læge. I en akutbil er der udelukkende en paramediciner - en højt uddannet falck-redder -, der i langt de fleste tilfælde selv kan klare opgaven.

I stedet for lægebil ville man i stedet kunne have fire akutbiler kørende. Men regionsformanden vil hellere have én bil - med en læge.

- Der er en stor forskel mellem en læge og en paramediciner. Der er alene femten års uddannelse til forskel. Det burde kunne ses og det kan det også. Der er brug for det, siger Ulla Astman (S).

- En læge er i stand til at stille en diagnose og kan ud fra patientens symptomer behandle patienten på en måde som paramedicineren ikke kan. Der vil være brug for to til tre gange pr. vagt, siger den ledende læge på lægebilen i Vendsyssel, Jesper Schriver

I følge De Konservative i regionsrådet viser undersøgelser fra andre steder i landet dog, at paramedicinerne selv kan klare 99 procent af opgaverne.

- En god dækning af paramedicinere ude i felten løser opgaven til fulde i dag, og vi får meget lidt for de ekstra penge, siger Per Larsen.

Staten betaler de første tre år, men herefter skal Region Nordjylland selv punge ud med de mange millioner for lægebilen.