Lægemangel i nyt sundhedshus

01:49

Foto: Lars S. Christoffersen

1 af 2

Der blev i dag taget første spadestik til et nyt sundhedshus i Brønderslev. Der har ellers været megen diskussion om beliggenheden af sundhedshuset, og nu er spørgsmålet så, om lægerne overhovedet vil flytte ind.

Byggeriet af det meget omdiskuterede sundhedshus er nu begyndt. Her skal sundhedsvæsenet samles, og huset vil få plads til mellem otte og ti praktiserende læger. Problemet er så bare lige at finde de læger, der skal flytte ind i huset.

- Det er svært at få lægerne til at flytte ind i et hus, der er dobbelt så dyrt som det, de allerede bor i. Der er ikke økonomi i det, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland, Kaj Bernth.

I Pandrup og Hurup drives sundhedshusene som regionsklinikker af Falck Healthcare, da man ikke kunne få praktiserende læger til at flytte ind. I Sæby er et sundhedshus undervejs, men også her har lægerne i byen meldt ud, at de bliver i deres egen klinik. Region Nordjylland tror dog på, at fremtidens læger nok skal finde vej til sundhedshuset i Brønderslev.

- Det er en udfordring. Der mangler praktiserende læger i hele landet. Det er ikke bare at bygge et hus, og så kommer de, men jeg tror på, at fremtidens læger nok skal komme, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Der er dog trods alt én læge i Brønderslev, der vil flytte ind i sundhedshuset og besætte en af de otte-ti ledige pladser. Om resten af pladserne fyldes op - ja, det må tiden vise.

- Jeg tror ikke på, at man får alle lægerne ind, før der er gået 25 år, siger formand for Praktiserende Lægers Organisation i Nordjylland, Kaj Bernth.

Byggeriet vil koste 89 millioner kroner og forventes at stå klart i

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord