Læger vil aflevere ydernummer

Foto: Thomas Gaardsmand

94,3 procent af landets praktiserende læger er klar til at aflevere deres ydernummer og opsige aftalen med det offentlige.

Tirsdag aften holdt de praktiserende læger det sidste af fem regionsmøder. Det fandt sted i Nordjylland, og resultatet var som i de øvrige regioner - et flertal for at aflevere ydernummeret.

96 procent af de praktiserende læger er klar til at aflevere deres ydernummer. 1,4 procent sagde nej til at opsige aftalen, mens 2,5 er i tvivl.

Der var 277 læger til stede ud af de 340 praktiserende læger i Region Nordjylland.

Dermed ser det ud til, at danskerne skal betale for at gå til lægen fra 1. september, hvis der ikke bliver ændret i regeringens lovforslag, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) fremlægger for Folketinget den 28. maj.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord