Længere ventetid hos psykologen

Ventetiden er steget med fire uger på et halvt år.

Siden november sidste år er den gennemsnitlige ventetid på behandling hos en psykolog i Nordjylland steget fra fem uger til ni uger. Det skriver DR P4 Nordjylland.

Det er en undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening, der viser, at der har været en markant stigning i ventetiden efter, en patient har fået en henvisning fra egen læge, til patienten kan komme i behandling for sygdomme som depression og angst.

- Ventelisterne kan være med til at forstærke symptomerne, og hjælpeløsheden vil føles endnu større hos den enkelte, siger Kirsten Juul Jensen, der er kredsformand for de nordjyske psykologer til DR P4 Nordjylland.

Aldersgrænsen for, hvor gammel man må være, før man kan komme i behandling for angst og depression blev sidste år fjernet, og ifølge Kirsten Juul Jensen kan det være en af forklaringerne på den store stigning.


Seneste nyt

fra Nordjylland