Lærere: Bekymret over skolestart

[size=2]Vi har været på besøg på Klarup Skole, hvor der er fornyet energi efter sommerferien men også masser af bekymring. [/size]

De 43 lærerne på Klarup Skole er mødt ind efter sommerferien og i fuld gang med forberedelse til det nye skoleår. Der skal laves årsplaner og planlægges undervisning.

- Jeg havde frygtet, at der ville være dårlig stemning, men vi har en god stemning. Det er dejligt, fortæller Tine Møller, der har været lærer på Klarup Skole i 14 år.

For hende og resten af lærerstaben betyder reformen længere skoledage, hvor de skal være på skolen i deres arbejdstid. Al forberedelse skal ordnes på skolen. Mange af lærerne får fra på mandag omkring 28 timers undervisning og resten er forberedelse.

- Der er energi og engagement i lærergruppen, men der er stor bekymring i forhold til, om vi nu kan nå al forberedelse på skolen. Kan vi koncentrere os omkring det, når vi sidder 10-15 lærer i forberedelsesrummet? fortæller Karsten Simonsen, der er lærer på skolen på tiende år og tillidsmand.

Kollegaen Mathe Nygaard står over for sit første job som lærer og er mere ubekymret:

- Jeg glæder mig til, at vi skal arbejde mere i teams og vidensdele lærerne imellem. Jeg tror på, at der kommer en masse godt ud af at samarbejde og lære af hinanden. Men jeg er da også spændt på, hvordan det bliver i forhold til forberedelsen på skolen, siger Malthe Nygaard.

Se reportage fra Klarup Skole i tirsdagens udsendelse klokken 19.30, og følg debatten på TV2/Nords Facebookside.

Sidder du som seer med en god historie, der handler om dig eller dine børnes opleverser med den nye skolereform, så hører vi gerne fra dig. Skriv til os på redaktion@tv2nord.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland