Lærke Larsen tilbage i sadlen

Den talentfulde nordjyske military-rytter Lærke Larsen har været skadet i næsten et år. Men nu er Brovst-pigen tilbage igen og blandt landets allerbedste ryttere. Næste mål er EM og OL

Et brækket ben. Det var, hvad der holdte den 28-årige militaryrytter ude fra hestesporten i næsten et år.

- De sidste par år har jeg tilsammen holdt 10 måneders pause, så det er godt at være tilbage igen, siger Lærke Larsen til TV2/NORD.

Det hele begyndte med ponyen Buster, så blev det Bad Bally, og i dag er det så Calypso Sun, som hun springer sig til medaljer med.

- Mine mål er at blive bedre til det min sport, og så satser jeg på at nå EM, VM og OL. Det er planen, fortæller Lærke Larsen.

Finn Larsen - far og træner - lægger heller ikke skjul på sin begejstring over datterens evner.

- Hun står lovende i dag, så lovende som man næsten kan. Hun er rimelig sund og rask og hendes kæreste bakker hende op, det er vigtigt, siger Finn Larsen.

Du kan læse meget mere på www.larkelarsen.dk

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord