TV2 Nord

Lærling fra Hirtshals blandt landets bedste

Thomas Hørring Olsen fra Hirtshals kan måske snart kalde sig landets bedste lærling.

For niende år i træk uddeler Metalindustriens Uddannelsesudvalg sin lærlingepris, kendt som ML-Prisen. Prisen gives til lærlinge, der både fagligt og socialt er i top. Det sker fredag, og to nordjyske lærlinge kandiderer til guldet.

Elektronikfagteknikeren Thomas Hørring Olsen fra Hirtshals kommer uden tvivl hjem med en medalje - der er nemlig 20 bronzemedaljer, fire sølv medaljer og bare én guldmedalje i spil. Med i kampen om medaljer er 25 lærlinge fra hele landet. 

Lærlingen er indstillet til prisen af både sin virksomhed, Martin Proffessional A/S, og sin skole, Mercantec.

- Thomas er flittig, kreativ og meget engageret i sit fag. Hans teoretiske viden er meget stor, han er hurtigt opfattende og søger i vidt omfang viden om faglige udfordringer på egen hånd. Thomas' store evne til at løse tekniske problemstillinger gør, at Martin Professional A/S  også har brugt ham til større projektopgaver. Senest blev Thomas sendt til Verdensudstillingen EXP02011 i Beijing i Kina, lyder det blandt andet i indstillingen.

Også klejnsmed Morten Trans Johnsen fra Karby på Mors er med i kampen om guldet. Lærlingen er indstillet til prisen af både sin virksomhed, KSM-Stoker A/S, og sin skole, EUC Nordvest.
Prisoverrækkelsen foregår i den Sorte Diamant i København.

Har du et godt tip?