Valgfolkemøde: Læs dette før du tager hjemmefra

Foto: TV2

Den største begivenhed i valgkampen er kun få dage væk nu. TV 2 og TV 2 Regionerne inviterer til Valgfolkemøde i Odense, og her er vigtig, praktisk info.

Der er stadig ledige pladser på de gratis busser, der nemt og bekvemt kan fragte dig direkte til Kvægtorvet i Odense og hjem igen. Book din billet her. Sidste frist er fredag.

Bussen kører 19. maj, og den samler passagerer op klokken 6.50 fra Aalborg Banegård og klokken 7.00 fra samkørselspladsen ved Th. Sauers Vej-afkørslen ved motorvej E45.

Læs også TV2 Nord inviterer: Kom gratis med til valgfolkemøde i Odense

Vælger du at køre selv, anbefaler vi, at du downloader app’en “Odense Rundt”. Her informerer Odense kommune om parkering. Kør hjemmefra i god tid og parker fx ved Syddansk Universitet, Campus Odense, hvorfra der er indsat ekstra bybusser til Valgfolkemødet. Har du endnu ikke booket din gratis billet til Valgfolkemødet, kan du gøre det her.

Læg kontanterne derhjemme. Valgfolkemødet er en kontantløs event. Mobilepay er den foretrukne betalingsform.

Hvad må du ikke gå glip af?

  • Anders Breinholt og Poul Erik Skammelsens “Partilederstafet” i TV 2s telt, Forsamlingshuset.
  • Køb en kop kaffe af en politiker. I kaffeteltet på Valgfolkemødet kan du sagtens få en “hurtig” kop kaffe, men er du i humør til en politisk snak sammen med koffeinen, står der dagen igennem kandidater klar til at servere kaffe, kage og synspunkter.
  • “Partigaragerne”: Alle partier har indrettet deres egen “dagligstue”, hvor du dagen igennem kan kigge forbi. Hold også øje med “Det Politiske Værksted”, hvor partierne selv arrangerer debatter og andet indhold.
  • “Det Nære Telt”. TV 2 Regionernes fælles telt på Valgfolkemødet. Her byder vi bl.a. på Citatquiz og debatter om bl.a. København vs resten af Danmark og muligheden for at uddanne sig i hele landet. Det er også her, vi stiller politikerne spørgsmålet: Bør den offentlige transport være gratis?

Følg med hjemmefra

Dagen igennem sender vi direkte fra “Det Nære Telt” på vores egen kanal fra klokken 10.15. Du kan også følge med på TV 2 og TV 2 News, som begge har sat hele fladen af til Valgfolkemødet.

Forsiden lige nu