Læsø uden strøm

Den østlige del af Læsø har været uden strøm siden i aftes, og teknikerne venter på specialudstyr fra fastlandet.

<b>Stormen lukkede for strømmen</b>
Stormen forårsagede to væltede højspændingsmaster på Læsø, hvilket betød at den østlige del af øen, har været uden strøm siden i aftes.

<b>Uregelmæssig strømafbrydelse</b>
Det betød, at strømmen fra om eftermiddagen var uregelmæssig flere steder på øen.
Om aftenen var der på et tidspunkt helt uden strøm.

<b>Stadig ingen strøm</b>
Læsø Elforsyning har hele natten arbejdet på at få strømmen tilbage. Desværre har den østlige del af Byrum over mod Gl. Østerby og Østerby Havn stadig ikke fået gang i elkablerne.

<b>Nu også Vesterø Havn</b>
Og her fredag formiddag har Elforsyningen også måttet lukke ned for strømmen til Vesterø Havn.

<b>Kabelfejl</b>
Der er konstateret kabelfejl, og det er noget som ikke umiddelbart kan repareres med det udstyr som er til rådighed på øen. Den tekniske chef på Læsø, Jan Kjærgaard, siger til TV2/Nord:

- Vi skal bruge specialudstyr til at få rettet kabelfejlen, og det har vi rekvireret fra fastlandet. Desværre må vi vente på færgen, som lige nu ligger stille p.gr.a. stormen, så vi kan ikke sige hvornår fejlen kan udbedres.

<b>Vesterø Havn</b>
Vesterø Havn kan derimod se frem til at få strømmen tilbage. Det vil ske i løbet af eftermiddagen.

<b>Varm aftensmad</b>
Jan Kjærgaard håber, at forbrugerne i den østlige del af Læsø, kan se frem til at strømmen er tilbage inden aften.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord