Læsø vil have færge til Sverige

 Læsø vil have færge til Sverige

Der er store planer for fremtiden på øen. ud over en ni kilometer lang dæmning med nyt færgeleje, er der også ønske om en fast færgeforbindelse mod øst.

Læsø skal gøres mere tilgængelig for turister og besøgende.?

Derfor er det et stort ønske for fremtiden at udvide færgefarten med en fast forbindelse til naboerne i Sverige. Borgmester Olav Juul (V) siger til TV2/Nord, at i en øget konkurrence om turisterne vil det være med til at gøre øen mere synlig.

Planerne om en ny færgeforbindelse luftes nu, så de kan komme med i den regionale udviklingsplan.

Olav Juul forklarer, at læsø-boerne ser sig selv som et led i en moderne trafikplanlægning, der vil skabe mere fleksibilitet på begge sider af Kattagat-øen.

Helt konkret arbejder man allerede nu med at indføre billigere årskort til Læsø-færgen, så øen bliver mere tilgængelig for besøgende og sommerhusejere.


Seneste nyt

fra Nordjylland