Læsø får nej til trafiktavle

Læsø Kommune ønsker turisttavle for øens berømte tangtage sat op i Frederikshavn. Foto: Jesper Christiansen

Læsø Kommune får ikke lov til at opsætte en af de store brune såkaldte turistoplysningstavler i Frederikshavn.

Tavlen skulle reklamere for Læsø Tangtage, men Vejdirektoratet har sagt nej til ønsket fra Læsø Kommune.

Det er Udvalget for brune turistoplysningstavler i Region Nordjylland, der har indstillet, at ansøgningen ikke imødekommes, idet den ansøgte placering for tavlen i Frederikshavn ikke var beliggende ved en motorvej og ikke i nærheden af en frakørsel. 

Læsø Kommune har søgt om, at få turisttavlen sat op ved færgelejet i Frederikshavn. Det vil koste omkring 140.000 kroner for kommunen at få skiltet sat op, og selv om Udvalget for brune turistoplysningstavler i Region Nordjylland har sagt nej til ansøgningen, så har kommunen endnu ikke opgivet af få en turisttavle for Læsø Tangtage sat op i Frederikshavn. 

Læsø Kommune er klar med en ny ansøgning, og kommunen vil nu forsøge at få skiltet sat op ved motorvej ved frakørslen til Læsø. 

Læs også Læsø vil gøre opmærksom på tangtage: De er unikke i hele verden

Forsiden lige nu