Læsø vinder fornem pris

Kattegatøen har modtaget den europæiske Natura 2000 pris. Det er anden gang, at prisen Natura 2000 uddeles, og Læsø vandt over 22 andre projekter fra 14 lande.

Læsøs forsøg med at genoprette stenrev i Kattegat er blevet belønnet. Projektet hedder BlueReef og genopretter og beskytter et næsten sycv hektar stort stenrev bed Læsø Trindel. Det beskytter dermed også et rigt dyre - og planteliv.

Stenrev har gennem årene været udsat for massiv udnyttelse. I høj grad på grund af stenfiskeri til havmoler og kystsikringsanlæg. Mange arter er særligt knyttet til stenrevene, og de har derfor været i fare for at forsvinde.

Genopretningsprojektet har kostet 35 millioner kroner. Det er blevet finansieret af blandt andet EU's LIFE Nature fond.

Det er anden gang, at prisen Natura 2000 uddeles. Læsø konkurrerede med 23 projekter fra 14 lande.


Seneste nyt

fra Nordjylland