Læsøs fremtid afgøres fredag den 13.

Selvom økonomien hænger i laser, tror Læsø-borgmester på en løsning, når han holder møde med minister i næste uge.

Det er lige nu aldeles uklart, hvordan Læsøs økonomiske fremtid kommer til at se ud.

Kommunalbestyrelsen vedtog i slutningen af oktober et budget, der slet ikke hænger sammen. 

- Vi er godt klar over det i kommunalbestyrelsen, og det er vi også blevet gjort opmærksom på af kommunaldirektøren, at det ikke er i henhold til styrelsesloven, erkendte Læsøs borgmester, Karsten Nielsen fra Dansk Folkeparti, efter vedtagelsen. 

Alligevel trodsede han og kommunalbestyrelsen advarslerne og overtræder dermed lovgivningen.

- Det er den mulighed, vi mener, der er for at råbe op overfor staten og sige, at vi mener, at vi skal have et serviceniveau, som vi allesammen kan leve med herovre, uddybede han.

I går blev finansloven for 2020 så vedtaget, og der optræder Læsø ikke. Men det får ikke Læsø-politikerne til at ryste på hånden. 

Vi nærmer os afgrunden, siger Læsøs borgmester Karsten Nielsen om kommunens aktuelle økonomiske situation.
Vi nærmer os afgrunden, siger Læsøs borgmester Karsten Nielsen om kommunens aktuelle økonomiske situation.
Foto: Hans-Christian Lauritzen

- Vi er kaldt til møde med Social- og indenrigsminister Astrid Kragh i næste uge. Og selvom mødet er i kalenderen fredag den 13., så tror jeg på en løsning, siger borgmester Karsten Nielsen fra Dansk Folkeparti. 

- Vi har opridset vores udfordringer, og vi har ikke andre muligheder end at se tiden an. Vi har fået opbakning fra både Venstre og SF, der mener, man er nødt til at holde en hånd under kommunen, så jeg er optimistisk. 

Borgmesteren tror på, at man finder en midlertidig løsning, der holder Læsø Kommune kørende, indtil regeringen har fået en ny udligningsreform på plads, som Læsø-politikerne håber på kommer til at kaste flere penge af sig. 

Han ser ikke nogen andre, brugbare alternativer. 

- Flere har spurgt, om vi ikke bare kunne blive lagt ind under Frederikshavn Kommune. Men man skal huske på, at to dårlige lagt sammen ikke automatisk bliver til én god. Og så tror jeg i øvrigt heller ikke, at Birgit Hansen og Frederikshavn Kommune er interesseret i den løsning. Og vi vil også helst være selvstændige.

Lisbeth Bech Poulsen, SF, fortæller her, hvorfor Læsø ikke kom med på finansloven.

Men om det er den løsning, der bliver resultatet af næste uges møde, tør han ikke spå om. Men han tør godt sige, at det haster med at finde en løsning. 

- Vi er presset - meget presset. Både på finansieringen af næste års budget - men også helt aktuelt på vores likviditet, erkender borgmesteren. 

En delegation fra Læsø holder møde med indenrigsministeren fredag den 13. 

Hvad er årsagen til den vanskelige situation?

  1. Læsøs demografi kendetegnes ved: 1. Danmarks suverænt ældste befolkning - højeste gennemsnitsalder på 53,6 år - ca. 50% af befolkningen er over 60 år. På landsplan er det ca. 25%
  2. Læsø er blandt de 3 kommuner, der har Danmarks absolut laveste gennemsnitsindkomst pr. indbygger. Borgerne er blandt Danmarks fattigste, og de er socialt- samt sundhedsmæssigt relativt dårligt stillede
  3. et af landets hurtigst voksende antal udgiftskrævende ældre over 80 år
  4. et hastigt faldende antal erhvervsaktive (faldet er på ca. 20% over de seneste 7 år)
  5. antallet af børn under 16 år stiger svagt (udgifter til daginstitution og skole falder ikke.)
  6. Læsøs 1.800 borgere er ca. det halve af den næstmindste kommune, hvorfor en enkelt dyr personsag rammer budgettet forholdsmæssigt hårdere.
  7. Læsø har service- og infrastrukturudgifter til ca.19.000 samtidige sommerhusbeboere. Befolkningen er under 1/10 af sommerhusbeboerne og øen bærer byrden i over 1/10 af året. Infrastrukturen er mere end dobbelt så stor, som hvad Læsøs faste befolkning anvender.
  8. Læsø Kommune har Danmarks klart dårligste forsørgerbrøk = 104 i 2019 og stiger til ca. 123 i 2029 (VIVE´s fremskrivning

Kilde: Læsø Kommmune

 


Seneste nyt

fra Nordjylland