Lagerhal i brand: Udvikler kraftig røg

En lagerhal i Serritslev er i brand torsdag formiddag. Branden udvikler kraftig røg.

Torsdag formiddag klokken 09.40 modtog beredskabet i Brønderslev Kommune melding om en brand på Gyvelvej i Serritslev.

Branden er i en lagerhal og ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Heine Hansen udvikler branden en del røg.

- Men den er efterhånden ved at være under kontrol, lyder det fra vagtchefen.

Branden er formentlig startet omkring en el-radiator, men tekniske undersøgelser skal klarlægge årsagen præcist.

Bygningen blev i forbindelse med branden svært røgskadet og ifølge politiets oplysninger arbejder skadeservice nu på stedet for at begrænse skaderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland