Lancerer mobil portal

Er dit fly forsinket modtager du en sms og den sidste ledige parkeringsplads findes hurtigt med få tryk på telefonen. Det er blevet nemmere at være gæst i Aalborg Lufthavn.

Med lanceringen af en ny mobilportal, viser Aalborg Lufthavn sig som en af Danmarks førende Lufthavne. Den nyudviklede mobil portal giver adgang til real-time ankomst-/afgangstider, SMS service ved forsinkelser og oversigtskort over lufthavnen.

-For Aalborg Lufthavn er det vigtigt at imødekomme de ønsker og behov, som vores gæster har og vi vil gerne udvikle en service, der er tilgængelig for alle. Derfor faldt valget på en mobilportal, som kan benyttes fra alle nyere mobiltelefoner, siger marketing- og kommunikationschef, Rikke Mølgaard.

Den tekniske del af portalen er udviklet af Aalborg virksomheden Direct IT, der har specialiseret sig i udviklingen af brugervenlige IT løsninger.

-Det er bestemt et område, hvor vi mærker større og større efterspørgsel. Det er en naturlig udvikling, som stiger i takt med det stigende salg af smartphones, siger Mads Schioldan, direktør hos DirectIT.


Seneste nyt

fra Nordjylland