Landevejen dræber

Det er ikke i byen og på motorvejene, at de fleste trafikulykker med døden til følge sker, men derimod på landevejene.

Rådet for Sikker Trafik vurderer, at omkring to tredjedele af de trafikdræbte i landet mister livet på landevejen. I for eksempel Aalborg Kommune har 20 mennesker mistet livet på landevejen fra 2006 til 2010, mens 29 mennesker er blevet dræbt på landevejene i Mariagerfjord Kommune.

Vejdirektoratet har udpeget flere strækninger i Nordjylland, der er særligt farlige for bilisterne. Rute 40 mellem Frederikshavn og Skagen, rute 11 mellem Aabybro og Thisted og rute 507, der løber fra Aalborg til Hadsund.

Fordi Vejdirektoratet opfatter strækningerne som værende ekstra udsatte for uheld, har de nu øget skiltningen.


Seneste nyt

fra Nordjylland