Efter massive protester fra landbruget over udsigten til randzoner langs vandløb til beskyttelse af vandmiljøet har fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu fastsat et beløb på en kompensation til landmændene.

I alt 95,6 millioner kroner årligt skal sikre, at landmændene ikke mister penge, når op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer bliver afskåret fra at blive brug til at dyrke afgrøder, sprøjte og gøde jorden fra 1. september.

- Landbruget har ikke krav på, at vi giver de her penge, men jeg synes, det er rimeligt, at de får en kompensation, der dækker de samlede omkostninger for erhvervet, siger fødevareminister Mette Gjerskov.

Det en vurdering fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, der danner grund for fastsættelsen af beløbet på 95,6 millioner kroner.

Ministeren har tidligere sikret et fjumreår til de landmænd, der kommer i klemme. Dermed får landmændene både kompensation og en indkøringsfase, hvor de slipper for bøder det første år, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge.

Landbruget har truet med at stævne staten på grund af loven, fordi man mener, at det bærer præg af ekspropriation.
Arealerne modtager allerede i dag 115 millioner kroner i enkeltbetalingsstøtte, og det kan de blive ved med, siger ministeren.

- Kompensationen kommer også ud over den almindelige støtte, som landmændene modtager for disse arealer, siger Mette Gjerskov.
Randzonerne kommer til at dække 50.000 hektar jord. Loven blev vedtaget under den tidligere regering i 2011.

Satserne for kompensation for randzoner bliver henholdsvis 2100 kroner per hektar for eksempelvis tidligere omdriftsarealer og 1200 kroner per hektar for tidligere permanente græsarealer.

Det er mindre end den tidligere regering tilbød. VK-regeringen lovede 2600 kroner per hektar for dyrkede arealer og 1600 kroner for græsarealer.

/ritzau/