Landmænd ikke klar til EU-krav

Fra første januar 2013 skal svinestaldene være indrettede så drægtige søer kan gå frit omkring. Men mange nordjyske landmænd mangler at blive klar til de nye EU krav.

Det skriver P4 Nordjylland.
Op mod hver tredje nordjyske svineproducent er endnu ikke klar til kravene.
- Vi havde klart håbet på, at vi var nået længere i processen, siger teamleder for svineavlskonsulenterne hos Agri Nord, Mads Waidtløv til P4 Nordjylland.
Kravene om at drægtige søer skal gå løse er ikke nye. Men mange landmænd har ikke råd til at bygge helt nye staldanlæg til mange millioner kroner.
I følge svineavlskonsulenten har det betydet, at ombygningsprojekterne er blevet ændret undervejs. Derfor er svineproducenterne forsinkede i forhold til EU-kravene.


Seneste nyt

fra Nordjylland