Landmænd politianmeldt

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Naturerhvervsstyrelsen anmelder nu seks landmænd til politiet. De har alle i medierne udtalt, at de ikke vil overholde den såkaldte randzonelov.

Landmændene har alle stået frem i aviser, i radioen og på tv og fortalt, at de i protest ikke vil respektere lovens krav om 10 meter dyrkningsfrie zoner ved vandløb.

Ifølge Naturerhvervsstyrelsen har det siden 1. september været strafbart ikke at etablere randzoner og derfor er de seks sager nu overdraget til politiet.

Navnene på de seks landmænd er ikke offentliggjort.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord